We use cookies at skat.dk, for example to gather statistics and improve our information campaigns. By continuing to use our website or by closing this box, you are agreeing to our use of cookies. Click here to reject cookies. Read more about cookies at skat.dk..

På skat.dk bruger vi cookies til at samle statistik og til at forbedre vores informationskampagner. Vi begynder, når du klikker dig videre eller lukker denne boks. Du kan sige nej tak til cookies her. Læs mere om cookies på skat.dk.

 
Her står du: Juridisk information > Afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv. > 2007
Genoptagelse - skatteansættelser - betingelser

 
Genoptagelse - skatteansættelser - betingelser
Dokumentets dato24 okt 2007
Dato for offentliggørelse20 nov 2007 13:37
SKM-nummerSKM2007.810.BR
MyndighedByret
SagsnummerBS 1-331/2007
Dokument typeDom
Overordnede emnerSkat
EmneordOrdinær, genoptagelse, skatteansættelsen, ikke, imødekommet
Resumé

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2002 og 2003 kunne genoptages, jf. skatteforvaltningslovens § 26.

Eftersom der ikke var fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der ville kunne begrunde en ændring af sagsøgerens skatteansættelser, fandt retten ikke, at betingelserne for genoptagelse var opfyldt.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2

HenvisningProcessuelle regler 2007-4 G.1.1

Parter

A
(Per Elander Rasmussen)

mod Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Christian Andersen

Afsagt af byretsdommer

N. Feiberg Jørgensen

I denne sag, der er anlagt den 14. februar 2007, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at skatteforvaltningen tilpligtes at genoptage sagsøgerens skatteansættelser for 2002 og 2003 i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Sagsøgte Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen drejer sig om sagsøgerens skattemæssige opgørelse af 1) rejseudgifter 2) udlæggerfradrag 3) arbejdstøj 4) telefonudgifter 5) opførelse af lagerlokale og 6) om ansættelse af sagsøgerens privatforbrug.

Sagsøgeren, der er selvstændig rejsemontør, opsætter med og uden ansatte lager- og fabrikshaller. Til brug for opbevaring af materialer, har sagsøgeren i 2002 opført en bygning til en pris på 38.253,85 kr. på en del af den grund, hvor han bor. I ansøgningen om byggetilladelse benævner sagsøgeren bygningen "carport".

Sagsøgerens revisor, NV, sendte den 25. februar 2006 for sagsøgeren til skatteankenævnet kopi af sagsøgerens bilag for årene 2002 og 2003. Revisoren bemærkede i forbindelse med fremsendelsen, at "såfremt der skulle mangle kopi af bilag, kan de bero hos ToldSkat, der har haft bilagene siden 1. september 2005".

Skatteadministrationen behandlede sagsøgerens skattemæssige forhold og meddelte den 26. juli 2005 sagsøgeren afslag på genoptagelse af skatteansættelse for 2002 og 2003.

Det fremgår af sagsfremstillingerne for indkomstårene, at skatteadministrationen ved sagens behandling tog stilling til, i hvilket omfang sagsøgeren var berettiget til fradrag for flybilletter til Færøerne, i hvilket omfang han kunne opnå udefradrag ifølge ligningsvejledningen (udlæggerpenge), i hvilket omfang han kunne fradrage udgifter til arbejdstøj og udgifter til telefonsamtaler og fradrag for opførelse af en lagerhal.

Den 8. marts 2006 meddelte skatteankenævnet sagsøgeren afslag på sagsøgerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2002 og 2003.

I afgørelsen blev henvist til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Det anførtes, at der ikke i den fremsendte dokumentation, som skatteadministrationen under sagens behandling havde anmodet om, var godtgjort forhold som kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at den foretagne skatteansættelse var forkert, ligesom klagen ikke indeholdt oplysninger af faktisk eller retlig karakter som kunne dokumentere dette.

Sagsøgeren klagede til Landsskatteretten, som den 15. november 2006 stadfæstede skatteankenævnets afgørelse, idet man i øvrigt tilsluttede sig skatteforvaltningens afgørelse og begrundelse.

Efter skattevæsenets ubestridte beregning viste en beregning at sagsøgerens privatforbrug for 2002, at han havde -28.825 kr. til rådighed.

Sagsøgeren har efter sine notater været i henholdsvis ..., Danmark og på Færøerne i 132 dage i 2002 og 157 dage i 2003, og han har i de pågældende år anvendt henholdsvis 14 ud- og hjemrejsedage og 18 ud- og hjemrejsedage.

Sagsøgeren har fremlagt fakturaer vedrørende montagearbejde på Færøerne og i ..., Danmark. Det fremgår af disse fakturaer, at sagsøgeren til hovedentreprenøren har udfaktureret a conto 20.000 kr. eksl. moms og 2.705 kr. for rejser til Færøerne.

Sagsøgeren har ud fra kontoudtog fra sin bank foretaget sammentælling af udgifter for begge år vedrørende transport, fortæring og materialer.

Sagsøgeren har i november 2002 indgået aftale med Teknisk Skole, om at to tømrerlærlinge skulle arbejde på Færøerne fra den 3. november til den 6. december 2006.

Sagsøgerens revisor har den 11. december 2006 til Landsskatteretten fremsendt en opgørelse, der viser, at sagsøgeren i 2002 havde 135 dage og i 2003 havde 162 dage med overnatning.

Revisoren har tillige foretaget en opgørelse af sagsøgerens privatforbrug for årene. Denne viser at sagsøgeren og ægtefællen i 2003 havde 188.224 kr. til fælles privatforbrug før fradrag af udepenge. Revisoren havde i sin udregning i modsætning til skatteadministrationen medtaget sagsøgerens hustrus skattepligtige indkomst, der udgjorde ca. 160.000 kr.

Sagsøgeren har for de perioder, han var på Færøerne, fremlagt telefonregninger. Han har som følge af den tid, der er gået, ikke været i stand til at fremskaffe en specifikation af de førte samtaler.

Sagsøgeren har endvidere fremlagt et større antal flybilletter.

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at han siden først i 1990'erne har været selvstændig som rejsemontør. Han har ikke forud for 2002 og 2003 haft problemer med skattevæsenet. Ifølge hans optegnelser i hans kalender har han i 2002 været ude 132 dage og i 2003, 157 dage. Antallet af dage har han udregnet efter sin kalender. Han har derudover rejst 14 dage i 2002 og 18 dage i 2003. Nogle gange har han haft folk med ude at rejse, andre ikke. Han havde vel nok kun løsarbejdere til særlige opgaver. Han har haft en til tre personer med til Færøerne og disse har i 2002 fået udbetalt 107.000 kr. og i 2003 76.000 kr. i løn. Han kan ikke svare på, hvorfor han kun har fakturaer svarende til 70 dage ude i 2002 og 84 dage ude i 2003. Når der blandt hans fakturaer er afregnet 20.000 kr. vedrørende rejse til Færøerne til en kunde, skyldes det, at han har haft medbragt firmabiler med materialer. Han kan ikke svare på, hvorfor disse 20.000 kr. er blevet pålagt moms. Han kan ikke svare på, hvorfor der er en faktura til NV, hvori der er udfaktureret en flybillet til Færøerne. Han betalte selv flybilletter derop. På Færøerne arbejdede han, og dem han havde med 10 til 12 timer pr. dag, og de holdt fri om søndagen. Der var ikke noget turistmæssigt islæt, i at være på Færøerne. Han har haft ansatte med på Færøerne, som er fortsat med at arbejde deroppe, når han tog hjem. Hans hustru og en af hans medarbejderes hustru var oppe på et tidspunkt for at gøre rent og lave regnskab for dem. Da de havde besøg af deres hustruer, så de dog også lidt af Færøerne. Han stod for opførelse af tre haller på Færøerne. De lavede selv mad, når de var ude. Når han skrev regninger ud, fik han overført penge til sin konto. Alle indtægter og udgifter, kører over kontoen. Han har ikke udført sort arbejde. Hans privatforbrug var i 2003 lavere, end det var i 2002. Han havde et meget lavt privatforbrug, når han var ude. Han opførte på Færøerne en vodbinderhal. Han og de personer, han havde med, boede i beboelsesvogne. De hævninger, han havde foretaget i banken, er gået til forplejning. Han arbejdede for NV på timeløn. Han har i et vist omfang lagt ud for indkøb af materialer, og han kommunikerede med NV pr. telefon. Han talte også med andre hvervgivere pr. telefon. Materialerne kom til Færøerne med færgen. Han skulle ringe til sin hvervgiver for at bestille materialer. Han talte ikke i timevis med sin kæreste, han mener at fordelingen af samtaler erhverv og privat svarer til 80-20 %. Han opførte en lagerhal til sine ting på sin grund. Han havde brug for lagerplads til de forskellige ting, han skulle bruge. Overfor byggemyndighederne kaldte han lagerhallen for carport. Han har købt arbejdstøj til de ansatte, herunder varmt tøj, sikkerhedssko, andet sikkerhedstøj og regntøj. Han erindrer ikke, om han har indkøbt en jakke til sig selv. Når hans indkomst svigtede negativt, levede han og kæresten af kærestens indkomst.

Revisor NV har forklaret, at han har været sagsøgerens revisor siden 1995. Der opstod først problemer med skattevæsenet i 2002 og 2003. Nogle af sagsøgerens bilag er forsvundet. Skattevæsenet bad om alle sagsøgerens bilag, og han sendte alle originale bilag til ToldSkat. Han modtog nogle kopier retur, og nogle af dem var helt ulæselige. Han bad om udsættelse, da papirerne lå hos ToldSkat, da skattevæsenet anmodede om papirer. Skattevæsenet ville ikke give udsættelse. Papirerne er forsvundet hos ToldSkat. Der lå dokumentation på sagsøgerens flyrejser. Han har i dag solgt sit revisionsfirma, efter at han er blevet syg.

LK har forklaret, at han har været ansat hos sagsøgeren beskæftiget med montage på Færøerne i 2002 og 2003. Han var på Færøerne i ca. et halvt år. Han var hjemme et par gange. Han monterede stålkonstruktioner. De boede i skurvogne på Færøerne, sagsøgeren sørgede for mad. De passede selv skurvognene. Han fik arbejdstøj, sikkerhedssko og hjelm af sagsøgeren. Han tog derop med sagsøgeren, og sagsøgerens sønner, MM og PP, kom senere derop. Han fik udbetalt transport og løn af sagsøgeren. Han havde ingen udgifter til kost og logi. De arbejde 10 til 14 timer pr. dag på hverdage og kortere om lørdagen, og de holdt fri om søndagen. Sagsøgerens to sønner arbejde i samme omfang som han gjorde. I begyndelsen var de fire personer på Færøerne. I en periode var de fem.

DT har forklaret, at hun og sagsøgeren har en fastnettelefon og en mobiltelefon hver. Da sagsøgeren var på Færøerne, havde hun kontakt med sagsøgeren mange gange, og hun skulle tage kontakt til sagsøgerens samarbejdspartnere og revisor, for at hun kunne udfærdige regnskab for sagsøgeren. Hun lavede også lønninger. Hun drøftede indkomne regninger med sagsøgeren. Fastnettelefonen koster ca. 1400-1500 kr. pr. kvartal. Alle indtægter og udgifter kører over sagsøgerens konto. De har i firmaet ingen kontantbeholdning. Sagsøgeren var træt, når han kom hjem, og de klarede sig for hendes løn og børnepenge, når sagsøgeren ikke tjente så godt. Hun har på et tidspunkt været på Færøerne for at hjælpe sagsøgeren med at købe ind, lave mad og gøre rent. Hun skriver fakturaer ud og sender alle bilag kvartalsvis til revisoren.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand anført, at det ved bevisførelsen under sagen er sandsynliggjort, at oplysningerne i sagen medfører en ændret skatteansættelse for sagsøgeren, hvorfor Skatteforvaltningen bør tilpligtes at genoptage sagsøgers skatteansættelser for 2002 og 2003 i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Sagsøgeren har herved med henvisning til de fremlagte bilag og afgivne forklaringer gjort gældende at have ført det fornødne bevis for, at han har udført arbejde på Færøerne, hvorfor sagsøgeren har krav på fradragsret for egne og de ansattes flyrejser dertil. Sagsøgeren har endvidere ved fremlæggelse af kontoudtog dokumenteret udgifter i forbindelse med opholdet på Færøerne, og sagsøgeren har derfor krav på udlæggerpenge for 2002 og 2003 som opgjort af sagsøgers revisor samt fradrag for udgifter til arbejdstøj til de ansatte. Ifølge sagens dokumenter og vidneforklaringer er det dokumenteret, at stort set alle telefonsamtaler var erhvervsmæssige. Sagsøgeren har bestridt, at der er grundlag for at foretage skønsmæssig forhøjelse af hans indkomst, da han reelt ikke har mulighed for at snyde med sit indtægtsgrundlag, allerede fordi alle indtægter og udgifter er gået ind og ud over hans bankkonto, og fordi han ikke har haft kontanter i sin forretning. Han har endvidere anført, at han udelukkende udfører arbejde som montør og underentreprenør for erhvervsvirksomheder, som ikke levner mulighed for sort arbejde, idet erhvervsvirksomheden har fradragsret for håndværkerudgifter eller gennem værdiforøgelse på forbedringer vedrørende bygninger/fast ejendom får et forbedret afskrivningsgrundlag. Momsen kan fratrækkes som indgående afgift. Sagsøgeren har tillige gjort gældende, at det er en fejl, at sagsøgte ikke i sin privatforbrugsberegning har medtaget sagsøgers indkomst ved beregning af privat transport. Optagelsen af udgifter vedrørende opførelse af lagerhallen, er fratrukket som driftsudgift, hvilket er sket på grund af en retsvildfarelse. Den burde være optaget som en anlægsudgift, hvorpå der kan afskrives. Sagsøgte burde selv have rejst problemstillingen. Spørgsmålet om bygningsafskrivning kan derfor tages med under domsstolsprøvelsen og en efterfølgende genoptagelse af selvangivelsen. Sagsøgeren har endvidere anført, at en væsentlig årsag til sagsforløbet, herunder at der ikke blev indgivet klage inden de sædvanlige frister over de foretagne forhøjelser af sagsøgers skattepligtige indkomst for 2002 og 2003, skyldes sagsøgerens revisors sygdom. Sagsøgeren har endvidere fastholdt, at hans mulighed for at oplyse sagen er forringet, fordi alle originale dokumenter er bortkommet i sagsøgtes varetægt. Den manglende dokumentation kan ikke komme sagsøgeren til skade.

Sagsøgte har overordnet støttet frifindelsespåstanden på, at sagsøgeren ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig art, der vil kunne begrunde en ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2002 og 2003, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Sagsøgeren bærer efter retspraksis bevisbyrden for, at betingelserne for genoptagelse af skatteansættelserne er opfyldt, og sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde. Han er derfor ikke berettiget til genoptagelse. Ændringerne i skatteansættelserne for indkomstårene 2002 og 2003 vedrører fradrag for udgifter til varekøb, fremmed arbejde, fly- og togbilletter, mobiltelefon, arbejdstøj og rejse- og opholdsudgifter. Herudover har skattemyndighederne foretaget en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomståret 2003 med kr. 200.000,- (inkl. kr. 40.000,- i moms). Vedrørende spørgsmålene om fradrag har sagsøgte bemærket overordnet, at sagsøgeren bærer bevisbyrden for, at de pågældende udgifter er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6 og retspraksis. For de fleste udgifters vedkommende gælder, at de har karakter af private udgifter, og sagsøgeren bærer derfor en skærpet bevisbyrde for, at der er fradragsret. Sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden for nogen af udgifternes vedkommende. For udgifterne til varekøb og fremmed arbejde gælder, at nægtelsen skyldes dels dobbeltkontering, dels at skattemyndighederne har anset varekøbene for medgået til opførelse af en carport på privatboligen. Hertil kommer, at udgifterne ikke er fradragsberettigede efter statsskatteloven, men eventuelt kan afskrives efter afskrivningslovens regler om blandet benyttede aktiver, hvilket imidlertid forudsætter, at den pågældende bygning anvendes helt eller delvist erhvervsmæssigt, hvilket bestrides at være tilfældet for sagsøgerens private bolig. I øvrigt har spørgsmålet om afskrivning ikke været prøvet af skattemyndighederne, hvorfor spørgsmålet ikke kan inddrages under nærværende sag, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1. For så vidt angår udgifter til fly- og togbilletter er der ubestridt tale om rejser foretaget af sagsøgerens samlever, dennes datter og en medarbejder, der besøgte sin mand under et ophold på Færøerne. Det er udokumenteret, at sagsøgeren har afholdt udgifterne hertil med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, dvs. at rejserne har haft nogen tilknytning til sagsøgerens indkomsterhvervelse. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for fradragsretten for udgifterne til mobiltelefon, arbejdstøj eller rejse- og opholdsudgifter. For så vidt angår udgifterne til mobiltelefon har skattemyndighederne i mangel af dokumentation skønsmæssigt fastsat et fradrag på kr. 5.000,-, og sagsøgeren har ikke anført noget til støtte for, at dette skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til åbenbart urimeligt resultat. For så vidt angår udgifterne til arbejdstøj, har sagsøgeren ikke dokumenteret at have haft merudgifter i forbindelse med arbejdet til anskaffelse af tøj, hvilket er en betingelse for fradrag. For så vidt angår rejse- og opholdsudgifter er det udokumenteret, at sagsøgeren overhovedet har afholdt udgifter hertil, hvilket er en betingelse for standardfradrag, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 2 og 3. Sagsøgeren har derfor ikke godtgjort at være berettiget til genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2002 og 2003. Den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomståret 2003 skyldes dels, at sagsøgeren i indkomståret 2003, havde et negativt privatforbrug på kr. 28.825,-, dels at sagsøgeren i 2003 ikke foretog daglige afstemninger af kassebeholdningen, herunder at der er fakturaer, der ikke er medregnet i omsætningen. Regnskabsgrundlaget er derfor ikke egnet til fastsættelse af den skattepligtige indkomst, og såvel regnskabstilsidesættelsen og det negative privatforbrug giver hver for sig grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst efter retspraksis og skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4. Forhøjelsen er foretaget med henvisning til det forudgående indkomstår som positivt privatforbrug på kr. 203.730,- og medfører, at sagsøgeren i 2003 - efter forhøjelsen - har et lavere privatforbrug (eksl. moms) på 131.175,-. Forhøjelsen kan alene tilsidesættes, hvis sagsøgeren løfter sin bevisbyrde for, at skønnet er udøvet på et klart forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. retspraksis. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Rettens bemærkninger

Det lægges til grund, at skatteforvaltningen for indkomstårene 2002 og 2003 ved behandlingen af sagsøgerens skatteansættelser har taget stilling til samtlige udgiftsposter, som er omtvistet i denne sag. Der findes ved behandlingen i retten ikke at være fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der vil kunne begrunde en ændring af sagsøgerens skatteansættelser for de nævnte indkomstår, bortset fra vedrørende carporten/lagerhallen på sagsøgerens grund, hvorpå der eventuelt kunne være afskrevet efter afskrivningslovens regler, såfremt betingelserne herfor i øvrigt var opfyldte. Dette spørgsmål er ikke en del af denne sag, idet spørgsmålet ikke har været prøvet af skattemyndighederne. For så vidt angår den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst lægges det til grund, at sagsøgeren i 2003 havde et negativt privatforbrug, hvilket sammenholdt med sagsøgerens regnskabspraksis, der indeholder indtægter og udgifter af såvel privat som erhvervsmæssig karakter og derfor er uigennemsigtig, må berettige skattemyndighederne til at foretage en forhøjelse. Det er ikke godtgjort af sagsøgeren, at skattemyndighedernes skøn i denne henseende skulle være udøvet på forkert grundlag, hvorfor dette ikke tilsidesættes.

Sagsøgte frifindes derfor for sagsøgerens påstand.

Med omkostninger forholdes som nedenfor anført. Sagsøgte er ikke momsregistreret.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren A, betale sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, med 30.000 kr.